Bustur til Harrild Hede

Kridt skoene og tag de lange ben med, for nu skal vi på vandretur. Vi kører til Harrild Hede i Ikast-Brande Kommune, som ikke kun er et usigeligt smukt sted, men også et naturområde fyldt med kulturspor fra mange perioder.

Vi skal se Castenchiolds høj og høre et par historier om familien, der ejede heden op til vor tid. Vi går forbi den restaurerede akvædukt og de tilhørende engvandingskanaler, som var en vigtig del af hedeopdyrkningen i 1800-tallet. Også oldtidsager fra jernalderen skal vi se nærmere på. Med museumsinspektørerne Esben Graugaard og Kira Jørstad Klinkby, begge Holstebro Museum.

Vi håber, at forårssolen skinner, så vi også kan nyde det rige natur- og dyreliv på heden. Madpakke sørger deltagerne selv for, men museet har kaffe og kage med.

Af hensyn til bussen og traktementet er tilmelding nødvendig til museet på info@holstebro-museum.dk eller på tlf. 21 18 78 69. Sidste tilmeldingsfrist er mandag den 23. april 2018. Ved udeblivelse eller for sen afmelding opkræves det fulde beløb. Betaling foregår i bussen til museumsforeningens repræsentant – husk aftalte penge. Turene gennemføres ved min. 40 deltagere, og deltagerantallet er begrænset til 54 personer.

Dato: Tirsdag den 8. maj 2018 kl. 17.00. Bussen afgår fra Aktivitetscentret, Danmarksgade 13A, 7500 Holstebro

Pris: Medlemmer af Holstebro Museumsforening kr. 125. Ikke-medlemmer kr. 150.

Booking

Bustur til Harrild Hede

Antal 150,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

Holstebro Museum

Nyt Holstebro Museum​ Holstebro Museum er i øjeblikket lukket p.g.a. ombygning. Vi regner med at kunne åbne i nye rammer i 2019. ​ I lukkeperioden kan personalet træffes i midlertidige kontorer på Danmarksgade 14, 1. og 2. sal.Telefonnumre og mailadresser er uændrede. ​ Ny indgang til museerne I løbet af 2018 færdiggøres første etape af Holstebro Museums store ombygning. Det betyder, at den nye indgang, café og butik samt foredragssal til Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum står færdig.
Holstebro Museum Midlertidige kontorer Danmarksgade 14, 1. sal 7500 Holstebro Tlf. +45 9611 5010 info@holstebro-museum.dk
Se hjemmeside www.holstebro-museum.dk