Besøg Spejdernes Lejr 2012
Alle er velkomne til at lægge vejen forbi. I den nordvestlige udkant af Holstebro tæt ved
Døeshøjene, finder Spejdernes Lejr 2012 sted. Oplev nogle af de store, fælles
arrangementer, besøge lejrens udstillinger, cafeer, butikker og mødesteder, eller gå en tur i lejrområdet og mærk stemningen. Gæster kan også vælge at flytte ind på lejrområdet for et par dage eller en hel uge. Der bliver mulighed for at komme med telt eller campingvogn, og der bliver også tilbud om at booke et overnatningssted. Læs mere om dette på
Spejdernes Lejrens hjemmeside.
Aktiv i det fri
Som spejder er naturoplevelser en del af livet og ved os står de gode naturoplevelser i kø. Golf for hele familien er en stor del af fritidslivet i Holstebro og omegn, og vores
tre golfbaner – Holstebro Golfklub, Golfclub Storådalen og Pay and Play banen ved Borbjerg Mølle ligger alle i naturskønne omgivelser. Lystfiskerne finder også mange spændende
fiskemuligheder her på egnen. Du kan fiske i havet, ved fjorden, i søerne, åerne eller i en Put & Take sø. En kanotur
ned af Storåen er en uforglemmelig oplevelse. Vandkraftsøen i Holstebro, Storåen og fjordene er oplagte til en tur i kano eller kajak, og Vesterhavet kan til fulde udfordre dig, der vil ro i havkajak.
Pilgrimsruterne giver dig en unik kombination af natur, kultur og kirkehistorie. Mange steder finder du spændende skovlegepladser, som børnene vil elske at udforske, mens de voksne nyder den smukke natur.
Gå på opdagelse i Holstebro by
Deltager dine børn på Spejdernes Lejr 2012 og vil du opleve lokalområdet, kan du starte med Holstebro by. Holstebro er for tredje gang i træk kåret som Danmarks flotteste handelsby. Besøg
Nørreport centret, tag en slentretur igennem gågaden eller besøg Holstebros nye
Bazar. Tag på en guidet tur igennem Holstebros historie og se de berømte kunstværker som Holstebro er kendt for, bl.a.
Kvinde på Kærre. Du kan også nyde en god frokost på en af
byens mange restauranter eller gå på opdagelse på
Holstebro Museum.
En tur til Limfjordslandet
Besøg Vinderup egnen og Limfjordslandet. Læg vejen forbi
Sahl Kirke, hvor du finder det gyldne alter. Dette alter og altertavlen er det bedst bevarede af sin art i hele Danmark. Start evt. dagen med at besøge
Frilandsmuseet Hjerl Hede, der igennem sommeren har levendegørelse. Følg i Hyrdedrengens fodspor, imens han fortæller om gamle dage, se smeden arbejde og tag en tur med damplokomotivet. Du kan også tage med på en opdagelsesrejse i Limfjordslandet med
Limfjordsfortællingerne, hør om Hellegård Ådal ved Vinderup eller smag på Limfjordslandet ved Landting Hovedgård.
Dejlige Thorsminde og Vestkysten
Thorsminde er en del af Spejdernes Lejr 2012, det er her de fleste vandaktiviteter finder sted. Men Thorsminde er ikke kun en ”badeby”. Store naturoplevelser venter og der er god mulighed for at udfordrer sig selv både til vands og til lands. Tag på vandretur i plantagerne, nyd vestkysten på en hesteryg, prøv den lokale mountainbike bane eller lej nogle cykler og udforsk området. Læs mere om de mange
Aktiv Ferie tilbud. Gå på opdagelse i Thorsmindes og Vestkystens historie på
Strandingsmuseet St. George. Her finder du bl.a. skibsvrag fra forliste skibe, der er hentet op af lokale dykker. Du kan ligesom H.C. Andersen også besøge
Nørre Vosborg Herregård en gammel herregård fra 1600-tallet. Her kan du nyde en let frokost eller en spadseretur på herregårdens jorder.
Mangler du inspiration?
I Holstebro Kommune er der altid noget at lave. Vi har museer, berømte monumenter, spændende naturområder og mange andre
attraktioner. Vi tilbyder også mange andre
aktivitetsmuligheder, hvad med en tur på stranden eller en ridetur i de flotte plantager. Læs mere om de mange aktiviteter der også finder sted i
uge 30.
Bestil din
ferie i Holstebro allerede nu.