|
|
|
|
Kanotur er en naturoplevelse, som man er tæt sammen om. Storå byder på alle muligheder, enten det er få timer på Vandkraftsøen eller en hel uges ferie med kombineret kano- og cykeltur. Kom roligt gennem den vestjyske natur og oplev landskab og dyreliv, helt tæt på.
|
Kanosejlads på StoråenDer er næsten 100 km sejladsmuligheder på en strækning, der starter i Herning, går via krat og hede, gennem Holstebro by til Nissum Fjord. Der er mulighed for primitiv overnatning på de mange teltpladser langs ruten, men også mere luksuriøse ophold på campingplads eller hotel.
Det er tilladt at sejle på Storå mellem 15. juni og 31. oktober og alle dage mellem kl. 8.00 og 20.00. Der følger naturligvis godkendte redningsveste med kanoen, ligesom alt udstyr har gennemgået relevante tests ved Søfartsstyrelsen. Der udfyldes en lejekontrakt og kanoer udlejes kun til personer over 18 år. Lejeren er ansvarlig for personer og udstyr i den aftalte periode. Der er plads til to voksne og et barn under 10 år i hver kano. Hunde må ikke medtages ved sejlads på Storå.
Yderligere information og leje af kanoer:Holstebro Turistbureau, tlf. 9611 7080 eller VisitHerning, tlf. 9627 2222. Eller besøg vores nye hjemmeside storå kanoudlejning.
|
|
|
Priser for kanoudlejning:
1. dag kr. 400,- pr. kano Ved flere dage pr. dag kr. 300,- pr. kano Gæstemærker til egen kano kr. 100,- pr. dag. Download brochure i PDF format
|
|
|
|
|