Til forsiden
Naturen omkring Holstebro

På Holstebro egnen får du vedkommende naturoplevelser hele året rundt. Fra Vesterhavets hvide sandstrande til Limfjordens blide bakker ligger naturen åben for dig. Det smukke og varierede landskab spænder over mange forskellige naturtyper, såsom hav og fjord, skov og hede, og de mere specielle som f.eks. strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev.

Vesterhavet

Storåen slynger sig gennem Holstebro by
Fugleunger

Gode naturoplevelser på Holstebro egnen

Storå slynger sig gennem Holstebro Kommune og giver ligesom de mindre åer og områdets søer anledning til mange gode naturoplevelser.

Danmarks største hedesø Flyndersø er et betagende syn, som den ligger omkranset af udstrakte lyngarealer, egekrat og nåletræsplantager.

Geddal Strandenge ved Limfjorden og Nissum Fjord har begge et utrolig rigt og varieret fugleliv. Nissum Fjord ligger på fuglenes trækrute langs Vestkysten, og fjorden er udlagt som vildtreservat for at beskytte de rastende og ynglende vandfugle.
Oplev de store vidder og naturens ufattelige stilhed i en af kommunens mange plantager. De byder på en varieret vegetation med f.eks. hede og skov, lyng og gyvel, fyr og gran samt bøg og eg. Afhængig af årstiden kan du finde forskellige blomster, bær og svampe. I flere af plantagerne finder du også spændende og udfordrende skovlegepladser.

Bliv inspireret i "Ud på tur" aktivitetskalender. Her er der masser af fantastiske muligheder for at komme ud i naturen og se de flotte naturområder som Holstebro Kommune byder på.

Prøv en tur med Naturbussen, hvor en naturvejleder guider og fortæller.

Eller tag familien med på kanotur på Storåen.

Her kan du se brochure over vandreture.

På vandretur i Holstebro Kommune

Gratis naturoplevelser

Kommunens mange plantager og naturområder står til rådighed for publikum, og mange privatejede naturområder er også åbne for offentligheden. Du kan lære naturen bedre at kende ved at tage på tur med en naturvejleder.
Bæver i Klosterheden
Lyngområde ved Holstebro
VisitHolstebro Holstebro +45 96117080 - Ulfborg +45 96119110 - Vinderup +45 97442285 KONTAKT