Cykling

Holstebro og omegn er som skabt til at opleves på cykel. Her er et væld af spændende landsbyer, stemningsfulde herregårde, bondegårde og ikke mindst en pragtfuld natur med både fjord, hav, hede og skov. Alt dette kommer du tæt på, når du cykler rundt i landskaberne

Holstebro Kommune har gennem mange år arbejdet med at fremme cykeltrafikken. Der er et veludbygget sti- og rutenet i både Holstebro by og i kommunen som helhed - og der planlægges stadig nye cykelstier. Se vores cykelkort for Holstebro her

Regionale og nationale cykelruter

Holstebro kommune gennemkrydses af hele fire afmærkede regionale cykelruter: nr. 17 (omkring Nissum Fjord), nr. 18 (Ringkøbing-Holstebro-Skive), nr. 24 (Holstebro-Thisted) og nr. 32 (Harboøre-Brande) - så det er let at finde en passende rute gennem landskabet. 

Også nationale cykelruter går gennem Holstebro. Vestkystruten (nr. 1) går fra den dansk/tyske grænse til Skagen og kan i Holstebro kommune følges fra Vedersø Klit til Thorsminde. For de ekstra ihærdige kan turen forlænges med Nordsø-cykelruten (North Sea Trail), som blev etableret i 2001 som en sammenhængende rute gennem otte lande om Nordsøen. 

Limfjordsruten (nr. 12) går ad mindre veje hele vejen rundt langs Limfjordens kyster og kan i Holstebro kommune føles fra Handbjerg til kommunegrænsen ved Sønder Lem Vig. 

Mountainbike

Du finder særdeles gode muligheder for at udfolde dig på mountainbike. Så er du til udfordringer og spænding i den danske natur, så har vi stederne, du skal besøge! 

I skovene omkring Holstebro finder du en blanding af singletracks og små stier varieret i terræn. Området byder også på stejle stigninger og nedkørsler, som kræver en del teknik. 

Vestre Plantage

Med sin placering lige op ad Holstebro by er Vestre Plantage et yndet mål for byens mountainbikere. I Vestre Plantage kan både motionisten og den mere øvede mountainbiker få sig en god oplevelse. Her finder du mange singletracks samt relativt korte og stejle op- og nedkørlser, som kræver, at du har teknikken i orden. 

Stråsø Plantage

10 km sydvest for Holstebro finder du Stråsø Plantage. Dette område byder på spændende mountainbikeruter i et varieret terræn. Her snor stierne sig rundt i de sandede indlandsklitter bevokset med smuk fyrreskov. Naturstyrelsen har i samarbejde med Ulfborg Cykelklub etableret en afmærket mountainbikebane i det kuperede terræn øst for Sdr. Vosborg Hede ved Filsøvej. 

Klosterheden

Klosterheden ligger grund til en 50 km lang mountainbikerute. Selvom ruten er lang, er den ikke særlig hård. De fleste udfordringer finder du i den vestlige del af ruten. Det kan anbefales at afkorte ruten og nogle af grusvejene. Ruten veksler mellem kørsel på grusvej, terrænkørsel på kuperet grund og snoede strækninger ind mellem træerne. 

Del denne side

Kvalitetsmærket
Årets Cykelturismeløsning 2016

Sammen med de andre 5 kommuner i Enjoy Limfjorden har Holstebro Kommune vundet prisen som "Årets Cykelturismeløsning 2016"

Aktiv Guide

Aktiv Guide

Bliv klar til cykelturen i Danmark
I Danmark er vi vilde med cykler

Cykeludlejere

Lej en cykel hos disse cykeludlejere i Holstebro

Dansk Cykelturisme

Læs mere om cykelferie i Danmark her

MTB Gadeløb

MTB Holstebro afholder MTB Gadeløb den 21. august 2015 med start og mål på Store Torv i Holstebro