Hunden holder ferie

Hund
Tag hunden med på ferie i Holstebro

I Holstebroområdet har vi skabt de bedste rammer for ferie med hund, og mange steder indbyder naturen til at være aktiv i selskab med den firbenede. Slip hunden løs i en af de mange hundeskove i området, hvor din hund frit kan forlyste sig sammen med andre hunde. Du må også gerne tage din hund med på stranden i Danmark, hvor den må løbe frit på den åbne strand fra 1. oktober til 31. marts. Resten af året skal den være i snor. Vær opmærksom på, at hunde ikke må bade i havet ved strande med Blå Flag 

På vores gratis byvandringer rundt til kunsten i Holstebro, er du velkommen til at tage din hund med. Turene foregår onsdage i juli og august kl. 11.00 fra Det Gamle Rådhus i Holstebro. 

Besøg Fru Pedersens Have ved Vemb, hvor du må medbringe din hund i snor. Den romantiske have har åbent i weekender i maj, juni og september kl. 13-17, i juli og august er der åbent hver dag. Entré 50 kr, som betales kontant på stedet.   

Handbjerg Marina, hos Frilandsmuseet Hjerl Hede og hos Vesterhavets Fodboldgolf er din hund også meget velkommen, hvis bare den er i snor. Hos sidstnævnte er der desuden sat en drikkeskål op, ligesom der er poser til opsamling. Og hos Nørre Kærgård Bison kan du købe lækre godbider med hjem fra din ferie. 

Hos Thorsminde Camping er din hund også særdeles velkommen. Her er gode vaskefaciliteter og en helt ny agilitybane

Som noget nyt har vi lanceret en gaveæske til din hund, som du kan hente gratis på flere turistattraktioner og turistbureauet i Holstebro. I æsken finder du bl.a. godbider til din hund, nyttig information og et halsbåndssmykkeLæs meget mere her. 

Du kan også lade din hund slukke tørsten ved en af vores hundebarer, som vi har stillet op flere steder.

Din hund er meget velkommen hos os - men vis hensyn: 

- Hunden skal altid føres i snor. Den eneste undtagelse er, at hunden må løbe frit på den åbne strand fra 1. oktober til 31. marts, hvis de er under kontrol af ledsager

- Mange mennesker, især børn, er ikke vant til og trygge ved hunde - vis derfor hensyn

- Saml altid hundens efterladenskaber op

- Hunden kan luftes uden snor i hundeskovene

Hundeskove i området

Hundeskove

Hundeskove i Danmark

Gaveæske til din hund

Gaveæske til din hund

Din hund er velkommen

Hundeskove

Agilitybane i Thorsminde

Agilitybane i Thorsminde

Chiccos tur til stranden

Chicco på tur til stranden

VisitHolstebro åbner hundebar

Hundebar var Holstebro Turistbureau

Er din hund blevet syg?

Er din hund blevet væk?

Prøv app'en: Hunde Efterlysning

Hundevenligt hotel i Holstebro

Hos Hotel Royal i Holstebro er din hund velkommen