Kulturoplevelser for børn

Holstebro byder på masser af kunst og kultur, se hvordan legetøjet så ud i gamle dage eller hvilke lege man legede eller opsøg de sjove historier i Holstebro og naturen omkring. Gå på opdagelse i kulturhistorien og bliv inspireret til at tænke nyt og til nye lege.

Kulturrygsæk

Lån en kulturrygsæk på Holstebro Bibliotek og gå på opdagelse i Holstebro. Der er tre ture; En kunsttur i Holstebro, En kulturhistorisk tur i Holstebro med spændende historier og En kombineret kunst- og kulturhistorisk tur rundt om vandkraftsøen. Få en malerpakke med, som indeholder tegne- og malegrej, så du kan male billeder fra turen. Du er også velkommen til at hente vores Kunstguide på turistkontoret og læse mere om de mange kunstgenstande der findes i byrummet. 

Museum

Tag på Holstebro Museum (midlertidigt lukket pga. ombygning) og oplev spændende historiske udstillinger. Se bliklegetøj, dukker og meget andet, som legetøjskassen bestod af da bedstemor og bedstefar var barn. På museets spændende interaktive skærm kan I også selv få lov til at bygge jeres helt eget bliklegetøj og se små film med mekanisk bliklegetøj.  

Hjerl Hede

Oplev hvordan man levede i gamle dage og oplev den historiske legeplads. Her kan du gå på stylter, køre på væltepeter (gammeldags cykel), riv høns ned eller dyst med familien i støvlekast. Der er masser af gamle og sjove legeredskaber fra oldefars tid på den historiske legeplads på Hjerl Hede.

Del denne side

Guidede Ture

Hele familien kan i Sommerperioden komme på GRATIS guidede ture, se mere omkring dette her

Besøg også

Kystcentret er et oplevelses- og formidlingscenter, der på formidler viden om vores kyster. 

Spøttrup Borg er Danmarks bedst bevarede middelalderborg og et besøg værd.  

Mønsted Kalkgruber er verdens største kalkgrube hvor der året rundt er 8° C, under jorden er der mere end 60 km gange. Grubberne er også overvintringssted for flagermus.

Jyllands Park Zoo er en familievenlig zoo. Her kan man klappe og købe foder til nogle af dyrene og dyrepasserne fortæller historier om dyrene. Derudover kan man opleve det store Søløve Show med de sydafrikanske ’søbjørne’.