Oplevelser for voksne

Naturoplevelser og blæst i håret, kunst og kultur for øjne og ører og lokale lækkerier til glæde for ganen. Alt dette og meget mere står parat til at pirre dine sanser, når du kommer til Holstebroegnen.

Med det alsidige udbud af kulturelle oplevelser i Holstebro Kommune er det en kunst at vælge. Du kan f.eks. se en musical i Musikteatret, udforske historien bag ’strandingernes kyst’ på Strandingsmuseum St. George eller opleve livet i gamle dage ved et besøg på Hjerl Hedes Frilandsmuseum.

Vil du opleve mere kultur, kan vi byde på masser af musik og underholdning. Om sommeren er der friluftsteater for børn og voksne, du kan få en højtidelig musikoplevelse i en af vore kirker eller gå til koncert på Knudsens

På en tur i kulturbyen Holstebro er det første, der møder øjet kunsten i gadebilledet. Der er skulpturer, springvand og udsmykninger nede i selve gågadens belægning. Arkitekturen og de mange spændende bygningsværker i byen og kommunen giver også masser af input til den æstetiske sans. 

I de mange gallerier og gårdbutikker finder du egenproduceret kunst, brugskunst, tøj og diverse lækkerier.


Del denne side

Aktivt friluftsliv

Den store, åbne natur byder dig velkommen til hver en tid. Gå tur på heden, tag en dukkert eller oplev det rige fugleliv ved Geddal Strandenge og Nissum Fjord. Her er gode muligheder for et aktivt friluftsliv.

Spisesteder

Uden mad og drikke, duer helten ikke. Vi har et stort udvalg af gode spisesteder i Holstebro og omegn, så der er fine muligheder for at finde noget, der passer til netop din smag.

Wellness

Oven på alle oplevelserne trænger du måske til lidt afslapning og ’selvforkælelse’. Holstebro Badeland har en wellness-afdeling, hvor man kan slappe af med kurbade, massage og saltpeeling.