Sdr. Nissum

Sdr. Nissum ligger midt i et smukt og varieret landskab

Sdr. Nissum er en hyggelig lille landsby placeret på den sydlige side af Nissum Fjord og nabo til den pragtfulde Husby Klitplantage. Landsbyen har de mest nødvendige faciliteter som multihal, fodboldbane, tennisbane, udendørs sportsområde, friskole, lejrskole, ældreplejecenter og kirke. Midt i byen finder du bl.a. Dagli'Brugsen og en tankstation. 

Fra de sandede jorde høstes hver år tonsvis af gulerødder, kartofler og løg. Gulerødderne er landskendte for den fine smag og kvalitet. Tagrør til stråtækte huse er en anden Sdr. Nissum-specialitet, og Vesterhavet giver rørene en helt unik holdbarhed, som værdsættes af kendere.

Ved skolen er anlagt en dejlig legeplads, og i det lille skovområde ved Nørhede findes en skovlegeplads. Lige uden for Sdr. Nissum ved fjorden ligger feriehusområderne Nørhede Øst og Vest. På fjorden er der rige muligheder for windsurfing og lystfiskeri.

Byens kirke er en stor gammel romansk kvadrestenskirke fra omkring 1100-tallet med et senere tilbygget tårn. I dag har kirken et enkelt kirkerum med smukt restaureret prædiekstol og altertavle. På den velholdte kirkegård er der opsat en mindesten for de omkomne fra St. George og Defence, som forliste i 1811 ved vestkysten. Endvidere findes en del gravsteder for faldne allierede i 2. verdenskrig.

Læs mere om lokalområdet på denne side

Del denne side