Stubbergård Sø

Geopark Vestjylland

Vestjylland og den vestlige del af Limfjorden udgør et området af Dammark, hvor istidens landskaber er storladne og rigt varierede. Man kan indenfor korte afstande opleve et stort udvalg af de danske kysttyper fra den barske vesterhavskyst til Limfjordens mangeartede kystlandskaber. Her er 50 km vesterhavsstrand og hele 168 km fjordstrande!

Kilde: Geopark Vestjylland

Også landskabet bag kysten byder på stor variation med frodige morænelandskaber, der veksler med sandede og flade sletter, ådale og søer. Her er plantager, dyrkede marker og store heder, der byder på et væld af oplevelser. Der er siden 2011 blevet arbejdet på at gøre Vestjylland (Lemvig, Struer og Holstebro Kommuner) til en europæisk geopark efter retningslinjer, som understøttes af UNESCO. 

Rygraden i geoparken udgøres af isens hovedopholdslinje, der strakte sig fra Bovbjerg i vest til Karup Å i øst og er et af de mest markante landskabselementer i Danmark. Mens isen rejste sig mod nord og øst, var landet isfrit mod vest og syd. 

Geopark Vestjylland fortæller historien om, hvordan landskabet er blevet dannet og ændret over millioner af år. Samtidig fortæller den om, hvordan naturen og mennesket har tilpasset sig forholdene efter den sidste istid. 

Lokale geologiske områder i Geopark Vestjylland, som du på egen hånd kan udforske: 

Ryde-Sevel

Gimsing-Handbjerg

Stubbergård Sø-Flyndersø

Storaadalen

Linde Bakkeø-Sir Lyngbjerg

Græm Klint

Sønder Lem Vig-Geddal Strandenge

Husby Klitplantage

Sdr. Vosborg Hede

Idom Å og Ormstrup Hede

Vestkysten

Nissum Fjord

Sevel Kalkgrav

På denne side kan du se alle 48 geosites i geoparken

Istidslandskabet

Hovedopholdslinjen fra den seneste istid skærrer sig gennem Geopark Vestjylland og har efterladt sig spor, som  udgør Danmarks mest markante landskabslinje. Det er disse spor, som Geoparken gør synlige. Geoparkens grundfortælling om fortiden er fortællingene om Weichsel Istiden, som er den seneste i rækken af istider: Weichsel Istiden begyndte for omkring 115.000 år siden, hvor isen nordfra bredte sig sydpå. Omkring 22.000 år før vores tidsregning nåede isen både nord og øst for det område, som vi i dag benævner som Geopark Vestjylland. 

Her blev isens fremstød fra både nord og øst bremset af et varmere klima, som betød, at isen langs en bred front smeltede lige så hurtigt, som den blev presset frem. Den front kender vi i dag som hovedopholdslinjen. Hovedopholdslinjen strakte sig fra Bovbjerg i vest til Karup Å i øst og er et af de mest markante landskabselementer i Danmark. Mens isen rejste sig mod nord og øst, var landet isfrit mod vest og syd. 

De store mængder smeltevand fra iskanten frembragte flettede flodløb og efterlod sig store mængder af sten, grus, sand og ler. De tungeste materialer blev liggende tættest på iskanten, de lettere materialer skyllede længere væk. På det tidspunkt var det nuværende Danmark landfast med det nuværende England. Det isfri område var koldt og uden meget andet liv end planter og lyngarter. Rundt om i det åbne landskab ragede de såkaldte bakkeøer fra forrige istid op. Omkring 20.000 år før vores tidsregning begyndte isen at trække sig tilbage. Nye kuldeperioder kom til, og isen rykkede sig igen fremad. 

Tilbagetrækninger og nye fremstød over et par tusinde år efterlod sig spor, som er tydelige i landskabet den dag i dag. Efter en periode hvor isen rykkede frem og tilbage, var det nu blevet så varmt, at isen helt forsvandt for omkring 11.000 år siden. Buske og træer kom til, og i løbet af nogle tusinde år var hele området dækket af tæt og varieret løvskov, som strakte sig helt til England. 

Omkring 9.000 år før vores tidsregning kom de første jægere og fiskere på visit i området sydfra. Dels for at fiske, dels for at jage bl.a. mammutter. På grund af isens afsmeltning steg havet fortsat og først 5.000 år før vores tidsregning var Nordsøen skabt med en kystlinje nogenlunde, som vi kender den i dag. Dog lå kysten flere kilometer længere mod vest end i dag. På det tidspunkt var havet steget med omkring 120 meter i forhold til perioden under istiden. 

Der er stadig fiskere i Nordsøen, som får horn fra urokser i deres garn. 

Natur

Naturen i Geopark Vestjylland er i høj grad præget af beliggenheden ved Limfjorden og Nordsøen, hvor ca. 2/3 af geoparkens areal er enten hav eller fjord. 

Samtidig rummer geoparken også Danmarks tredje største skovområde og største hedeplantage Klosterhede Plantage, som i 1999 bl.a. dannede ramme om genudsætning af bæver, og som er levested for en meget stor bestand af kronvildt. 

Geoparken har desuden 13 internationale naturbeskyttelsesområder og 5 natur- og vildtreservater. Herudover er der en række fredede områder og ca. 15.700 ha naturområder (enge, heder, moser, overdrev, vandløb, søer og strandenge/-sumpe). 

Områdets naturværdier indgår i geoparkens grundlag for at blive godkendt som UNESCO Global Geopark og en række af naturbeskyttelsesområderne er beskrevet som såkaldte "non-geological sites" - dvs. vigtige steder, som er udpeget på baggrund af andet end de rent geologiske værdier. 

De store naturværdier giver mulighed for rigtig mange oplevelser, hvad enten man bevæger sig rundt på egen hånd eller med guide. Der findes et stort udbud af stier og oplevelsespunkter med fugletårne, overnatningssteder og andre faciliteter, som giver adgang til oplevelserne. 

Historie 

Isen har sat sig tydelige spor i landskabet og har været afgørende for, hvordan mennesker har bosat sig og skabt sig en tilværelse i hele geoparkens område. 

En meget væsentlig del af geoparkens formidling handler om dette samspil mellem landskab og mennesker. Det er bl.a. meget tydeligt, at isens hovedopholdslinje har spillet en meget væsentlig rolle, for hvordan mennesker har færdes og slået sig ned i området. 

Dette afspejles bl.a. i historierne om oldtidsvejen og studedrifterne. Efter isen forlod landet, har landskabet fortsat ændret sig, og kysternes forløb har ændret sig og givet nye muligheder for handel men også store udfordringer. Det rummer bl.a. fortællinger om skibsforlis og redninger langs vestkysten, fiskeri, færgedrift, opblomstring af købstæder og kampen for at beskytte værdier gennem kystsikring. 




 

 

Del denne side