Ferie for hele familien i Holstebro

Familieferie i Holstebro

Nyd en dag på stranden. Noget af det, der virkelig drager børn, er vand. Vand har vi masser af i Holstebro Kommune. Vesterhavet med klitterne og de lange, hvide sandstrande og Limfjorden med de børnevenlige badestrande. En populær børneaktivitet er at fange krabber og vandmænd. Skal der mere fart over feltet, kan I tage en tur i Ulfborg Svømmecenter, som har en 40 m lang vandrutsjebane eller i Holstebro Badeland, hvor I bl.a. finder en 72 m turborutsjebane, børnebassin og grotte med vandfald. Der findes et væld af aktiviteter i, på og med vand, og en kano- eller kajaktur er en super oplevelse for både børn og voksne. Lad jer opsluge af biografmørket i Scala Holstebro, byens biograf, der viser alle de nyeste film. Biblioteket har en god børneafdeling med legerum for de mindste, og der står computere til rådighed for publikum.