Kvinde på Kærre i Holstebro
Sommer i Holstebro

Holstebro - Vestkystens centrum for kultur og shopping

I Holstebro er der kulturen til forskel. Her møder du populært sagt kunstværker på hvert et gadehjørne. I sommerferien kan du komme med på gratis byvandringer rundt til kunsten. Turistambassadørkoprset står klar til at give dig en god fortælling og kunstoplevelse i byens centrum. På dansk, tysk og engelsk tager guiderne dig med på en enestående gåtur. 

De mest fremtrædende kunstværker er "Kvinde på Kærre" af Alberto Giacometti, som har gjort byen ære foran Det Gamle Rådhus siden 1978, "Sankt Jørgen og Dragen" af Sten Lykke Madsen på Store Torv, "Metalsvinet", som er en kopi af Pietro Taccas oprindelige kunstværk i Firenze, "Vandkunsten" (i folkemunde kaldet "Grædemuren")af Helge Bertram samt de mange værker af Bjørn Nørgaard. Han har sat sit kunstneriske præg på byens gågade med "Borgerne fra Holstebro", "Himmelstiger", "Jesu Hånd" og "Odins Øje" og "Livets Kilde". 

På turistbureauet kan du hente en gratis kunstguide og gå på opdagelse til de mange flotte kunstværker. 

Holstebros hyggelig gågade er flere gange kåret som Danmarks flotteste. Og det er ikke uden grund. De mange gamle bygninger skaber en atmosfærisk oplevelse, og butikkerne har gode tilbud til enhver. Udover tøjbutikker og isenkræmmere har gågaden mange populære slagtere og delikatesseforretninger. 

Kultur

Foto: VisitHolstebro

Shopping

Foto: VisitHolstebro