Holstebro gågade shopping

Shopping i Holstebro

Foto: VisitHolstebro

Holstebro er kendt for sine mange gode shoppingmuligheder. Byen blev kåret til Danmarks Flotteste Handelsby fem gange i træk fra 2006-2014. I de hyggelige gågader i byens centrum finder du mere end 200 specialforretninger.

 

Du kan købe gavekort til Holstebros butikker ved Holstebro Handelsstandsforening på Hotel Schaumburg, i Bilka og i Kvickly. 

Holstebro er en gammel handelsby med lange stolte traditioner, som går mere end 750 år tilbage. I mange år har gågaden dannet rammerne for gode shoppingmuligheder i hyggelige og historiske omgivelser. Gågaden i Holstebro blev indviet i 1962 og er Danmarks næstældste gågade, kun overgået af Strøget i København. I mange år var gågaden i Holstebro også Danmarks længste. Gågaden prydes af mange gamle bevaringsværdige huse på begge sider samt ikke mindst en lang række flotte kunstværker. Ved Det Gamle Rådhus midt i gågaden, møder du Alberto Giacomettis "Kvinde på Kærre", som er blevet byens vartegn, og på St. Torv troner "Sankt Jørgen og Dragen"-springvandet. 

I gågaden finder du et stort udbud af detailforretninger med noget for enhver smag. De mange butikker fører et bredt sortiment af mange forskellige mærker, og du finder altid den sidste nye mode til både damer, herrer og børn. Her er et stort udvalg af specialbutikker, sko og lædervarer, modetøj og alt til boligen. Byen er kendt for sine mange slagtere og delikatessebutikker. 

En shoppetur i Holstebro gågade er en særlig oplevelse. Blandt de mange butikker og kunstværker finder du caféer og restauranter, hvor du kan stille sulten. Om aftenen er det også her, Holstebros natteliv summer.  Gågaden er desuden kendt for sin hyggelige julebelysninger, som spreder hygge og julestemning blandt alle. 

Holstebro blev kåret til Danmarks flotteste handelsby fem gange i træk (2006, 2008, 2010, 2012 og 2014). 

I den nordlige ende af gågaden finder du Nørreport Centret, som byder på mere end 25 detailbutikker inden for tøj, ure og smykker, boligartikler, lædervarer, delikatesser og meget mer.e 

De fleste af byens butikker er medlem af Holstebro Handelsforening, hvor åbningstiderne er som følger: 

Mandag 10:00 - 17:30
Tirsdag 10:00 - 17:30 
Onsdag 10:00 - 17:30 
Torsdag 10:00 - 17:30 
Fredag 10:00 - 17:30 
Lørdag 10:00 - 15:00

Åbningstiderne er vejledende. Afvigelser kan forekomme, ligesom varehuse, supermarkeder og lignende har længere åbent.

 

Udenfor centrum kan du nyde godt af de store varehuse, såsom Bilka, Harald Nyborg, Power og mange flere i Nyholm Centret. 

 

Når du vil shoppe i Holstebro gågade, anbefaler vi, at du parkerer bilen i parkeringshuset på Skolegade, i Enghaven (begrænsede pladser pga. ombygning) eller ved Nørreport Centret, hvor der også er parkeringshus. I parkeringshuset i Skolegade kan du desuden oplade din elbil. 

Du kan købe gavekort til Holstebros butikker ved Holstebro Handelsstandsforening på Hotel Schaumburg, i Bilka og i Kvickly.