Vinderup KyllingeFestival

Vinderup

Foto: VisitHolstebro

Vinderup er placeret i et landskab, som historisk set rækker tilbage til istiden, og hvor du finder spændende kulturhistoriske seværdigheder, som gør historien levende.

Som en kulturhistorisk perle midt i den skønne natur ligger Hjerl Hedes Frilandsmuseum. Museet viser den danske landsbys udvikling fra 1500-tallet op mod år 1900. Her kan du opleve historien i en autentisk landsby med værksteder, bageri, dampsavværk, stenalderboplads og meget mere. Trænger I til at få afløb for energien, kan både børn og voksne boltre sig med gamle lege på den historiske legeplads. 

På hovedvejen i Vinderup finder du mange butikker. Mange af dem har store og ofte overraskende vareudbud, så her er det bestemt værd at gøre holdt og foretage sine indkøb.

De mange kirker på Vinderupegnen er absolut et besøg værd. Sahl Kirke rummer et særligt klenodie, det gyldne alter, som er enestående i Danmark. Kirken er bygget omkring år 1150 og var egnens hovedkirke op gennem middelalderen.

Naturen ved Vinderup er anderledes end den rå og utæmmede natur ved Vestkysten. Her er mere stille og roligt ved Limfjorden. Handbjerg Marina er et naturligt omdrejningspunkt for hygge og oplevelser ved fjorden. Her kan du kitesurfe, ro i kajak, spise god mad, overnatte på båd, lege på legepladsen, bade i vandkanten, komme med på østerssafari og meget mere. Geddal Strandenge har et usædvanligt rigt fugle- og planteliv. Og Stubbergaard Sø og Flyndersø ligger sammen med nogle mindre søer i en gammel tunnetdal fra istiden. Flyndersø er landets største hedesø omkranset af udstrakte lyngarealer, egekrat og nåletræsplantager. Ved Stubbergaard Sø ligger Stubber Klosterruin, som udgør resterne af et cistercienserkloster fra 1200-tallet. 

 

 

 

Frilandsmuseet Hjerl Hede

Frilandsmuseet Hjerl Hede - det levende museum på heden. Rejs tilbage i tiden og oplev dagliglivet på landet for 150 år siden. Tag hele familien med,...

Handbjerg Marina

Den hyggelige Handbjerg Marina ligger i Venø bugt i Limfjorden mellem Vinderup og Struer. Handbjerg Marina har en af Limfjordens bedste børnevenlige b...

Ådalstien - Flyndersø

Langs skrænterne snor ådalstien sig 3,5 km rundt om Stubber Å. Turen bringer dig over mose og overdrev, langs de vidtsrakte hedearealer og gennem det ...

Stubbergård Sø

Stubbergård Sø er ca. 154 ha stor, med længde på 4,5 km og en bredde på op til 500 meter. Søen er en af kommunens største ferskvandssøer. Stubbergård ...