Vesterhavet

Vesterhavet

Foto: VisitHolstebro
Attraktioner
Naturområder
Adresse

Græmvej

6990 Ulfborg

Kontakt

Telefon:9611 7500

Vesterhavet - Det brusende hav langs Danmarks Vestkyst er et yndet udflugtsmål for både par og familier. Den storslåede natur med vidde horisonter mod både nord og syd stiller lange brede sandstrande til rådighed langs Nordsøen, hvor bølgerne modellerer kysten og former og skaber naturen på forunderlig vis.

Året rundt er en slentretur på stranden et sikkert hit. En gåtur i den friske vind giver røde kinder og ny energi. Nyd bølgernes brusen, mens børnene samler sten og muslingeskaller, kig indenfor i de gamle bunkersanlæg fra Anden Verdenskrig – men vær forsigtig! Havet og tidens tand sætter sine spor på bunkerne.

En dukkert i Vesterhavet er en skøn oplevelse på en stille sommerdag, men vær meget opmærksom og varsom – det er store naturkræfter, der hersker i Nordsøen!

Besøg den autentiske fiskerby Thorsminde, hvor byen ligger i yderste klitrække. Her møder du fiskere på havnen, hvor du også selv kan kaste snøren ud eller nyde en friskfanget fisk i auktionshallen om sommeren. Byen rummer det nyrenoverede Strandingsmuseum St. George, som fortæller historien om engelske linjeskibes forlis ud for vestkysten. Det rå Vesterhav på vestsiden er en diametral modsætning til den ofte så rolige og blanke Nissum Fjord, som danner den østlige bylinje. Udsigten fra havnebroen midt i byen med Vesterhavet på den ene og fjorden på den anden side er et særligt syn.   

Se video fra Thorsminde.

Ved Vedersø Klit er der – især om sommeren – masser af hyggelige aktiviteter for både børn og voksne. 

Græm Strandved Husby fik i 2017 et officielt FKK-skilt. Her bader mange mennesker det meste af året – og her kan du tage en svømmetur i bølgerne, selv hvis du ikke ønsker at have badetøj på.

 

 

 

 

Adresse

Græmvej

6990 Ulfborg

Facilities

Afmærkede ruter

Toilet

Vandreruter

Klitområde

Strand

Relaterede produkter

Se mere
Opdateret af:
Holstebro Turistbureau