Hundebar ved Holstebro Turistbureau

VisitHolstebro åbner hundebar

Menuen står på kærlighed og kildevand, når der inviteres på hunde-dating ved udvalgte turistlokationer i Holstebro-området
Mandag, juni 27, 2016

"I Holstebro Kommune er vi en hundevenlig destination. Vi vil gerne vise både danske og udenlandske turister, at deres hunde er hjertelig velkomne på flere strande i området, i hundeskove, hos attraktioner og mange andre steder. Derfor arbejder vi på at gøre det endnu mere synligt, hvor turisterne kan have hunden med", fortæller Susanne Toftegaard Hansen, der er chef for Enheden for Erhvervs- og Turismeudvikling i Holstebro Kommune. 

Udover ved turistbureauet i Holstebro vil hundebarerne blive placeret ved lokationer i sommerlandet, så hunden også kan slukke tørsten på Handbjerg Marina, ved Hjerl Hede, ved Det Gamle Rådhus i Holstebro og i Thorsminde. 

VisitHolstebro har flere hundevenlige tiltag på programmet denne uge. Blandt andet er der blevet udarbejdet en gaveæske med en masse tips til ferie med hund, og Thorsminde Camping præsenterer en agilitybane (forhindringsbane for hunde) i den kommende sæson.

Fakta: 

I gennemsnit har 15 % af alle tyske turister på verdensplan kæledyr med på ferie. Danmark er tyskernes foretrukne destination for ferie med hund. Knap 30 % af alle tyske turister i danske feriehuse har hund med (Kilde: Atraveo). Det svarer til, at der i 2015 var 99.338 tyske turister med hund i Holstebro Kommune. 

Kontakt: 

Susanne Toftegaard Hansen, chef for Erhvervs- og Turismeudvikling, Holstebro Kommune, tlf. 96117081

Del denne side