Play Time / Vesterhavets Fodboldgolf

Fodboldgolf er en sjov og hyggelig måde at være sammen på. Spillet er enkelt og derfor kan alle være med, uanset evner med en fodbold i øvrigt. Reglerne i fodboldgolf er næsten de samme som i golf og minigolf, bare med en fodbold og hurtigt fortalt, går spillet ud på at gennemspille de 18 baner, med indlagte forhindringer, i færrest mulige spark. En tur på banen tager ca. 1,5 time ved en gruppe på 4 personer.

Fodboldgolf er ideelt til f.eks. firmaarrangementer, polterabends, familieudflugter, fødselsdage, foreningsafslutninger, skolearrangementer, kurser, som ferieaktivitet eller teambuilding - eller bare til en helt almindelig dag hvor I trænger til at få frisk luft og til at få jer rørt ovenpå eftermiddagskaffen.
Når green fee er betalt kan I spille hele dagen, I kan hygge jer på vores terrasse eller i vores klubhus hvor I kan spise jeres medbragte mad og imens kan de yngste hygge sig på legepladsen eller på bålpladsen. Vi har grill til fri afbenyttelse, blot I selv medbringer kul og optænding. I vores klubhus er der køkkenfaciliteter med kaffemaskiner og køleskabe – og handicapvenlige toiletfaciliteter.

Hvis I er over 20 personer er det en rigtig god idé at kontakte os inden I kommer, der er booking og kontaktoplysninger på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Del denne side

Opdateret af:

Holstebro Turistbureau turist@visitholstebro.dk
 

Kontakt

Adresse

Lystlundvej 1
6990 Ulfborg

Telefon

+45 20180215

Fakta

  • Type

    • Laser spil
    • Fodboldgolf

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.3697128
Latitude : 56.2967488